Udkast, OK, live: hvor AI hører til

Den største risiko er ikke AI. Det er, at ingen stopper teksten, før den går ud.

Siden 2. august 2026 har EU’s AI-forordning også regler for, hvornår kunden skal have at vide, at de taler med en AI. Det lyder som noget, der kræver jurister. For en forhandler eller et værksted er det mest et spørgsmål om at have styr på én ting: hvem der siger OK.

Hvad AI er god til, og hvad den ikke skal

AI er god til det, der går igen. At finde fakta om en bil. At skrive et udkast i en form, I kender. At samle en tjekliste.

Den skal ikke bestemme, hvad pladsen står for, hvad der må loves, eller hvad en bil koster. Og den skal ikke sende noget nyt i jeres navn, uden at et menneske har set det.

Tre niveauer, som I vælger

Ikke alt kræver det samme. Derfor får hver opgave et af tre niveauer.

• Kun dit OK: alt nyt i jeres navn. Svar på henvendelser, opslag, kampagner og alt med en pris. I ser udkastet og trykker Send eller Ret.
• Skabelon godkendt én gang: kvitteringer, bekræftelser og påmindelser. I godkender teksten én gang. Derefter sendes den med de rigtige felter udfyldt, fx navn og tid.
• Kører selv: det, der ikke siger noget nyt i jeres navn. Tracking, rapporter og tekniske ting som sidetitler til Google.

Løftet er det samme hele vejen: Intet går ud uden jeres OK. Enten har I sagt ja til den enkelte tekst, eller også har I godkendt reglen.

Hvad AI-forordningen siger

Artikel 50 i AI-forordningen handler om gennemsigtighed, og den gælder fra 2. august 2026. Tre dele er relevante for jer.

En chatbot skal sige, at den er en AI. Taler kunden direkte med et AI-system, skal kunden have det at vide, senest ved første besked. Det gælder, medmindre det er helt åbenlyst. Har I en chatbot på siden eller på Facebook, der svarer selv, skal det altså stå tydeligt.

Et svar, som et menneske har læst og sendt, er noget andet. Kommissionens retningslinjer fra juli 2026 skriver, at kravet ikke dækker situationer, hvor medarbejdere bruger AI som hjælp til at skrive til kunderne. Men der er en betingelse: Gennemlæsningen skal være reel. Muligheden for, at et menneske kunne have kigget, er ikke nok. Retningslinjerne nævner, at stavekontrol eller en hurtig godkendelse ikke tæller som en gennemlæsning af indholdet.

Faste skabeloner er ikke AI. Retningslinjerne nævner, at simple automatiske svar efter faste regler, som et autosvar, ligger uden for kravet. En bekræftelse med en fast tekst, I har godkendt, er derfor ikke en AI-samtale. Skriver en AI derimod hver besked om, i det øjeblik den sendes, uden at et menneske ser den, er det en anden sag.

To ting mere er værd at vide:

• Almindelige annoncer og produkttekster er ikke omfattet af reglen om at mærke AI-tekst, der skal informere offentligheden. Retningslinjerne nævner dog, at påstande om fx sundhed, sikkerhed eller bæredygtighed kan være en undtagelse.
• Det er leverandøren af AI-værktøjet, der skal sørge for den tekniske mærkning af AI-genereret indhold. Ikke jer.

I Danmark koordinerer Digitaliseringsstyrelsen tilsynet med AI-forordningen. Datatilsynet fører tilsyn med en del af den.

GDPR gælder, uanset om det er en AI

Datatilsynet skriver det kort: Databeskyttelsesreglerne er teknologineutrale. Behandler et AI-værktøj jeres kunders navne, telefonnumre eller beskeder, gælder de samme regler som for alt andet.

I praksis betyder det:

• En databehandleraftale. Leverandøren behandler oplysningerne på jeres vegne. Så skal der være en aftale efter GDPR artikel 28.
• Styr på, hvor data ligger. Ligger data i EU, er det enklest. Sendes de til USA, skal leverandøren være certificeret under EU-US Data Privacy Framework, eller også skal der være et andet lovligt grundlag som EU’s standardkontrakter.

Markedsføringsloven gælder også

Det er jer, der markedsfører, også når en AI har skrevet teksten. Det står ikke i en særlig AI-regel. Det følger af, at markedsføringsloven gælder for al jeres markedsføring, uanset hvem eller hvad der har formuleret den.

To regler er værd at have i baghovedet:

• Vildledning. En AI, der lover noget forkert om en bil, en pris eller en leveringstid, gør det i jeres navn.
• Spamforbuddet. Markedsføring på mail og sms kræver forudgående samtykke. Forbrugerombudsmanden har tidligere slået fast, at også beskeder fra en chatbot på Facebook er omfattet. Et tilbud kræver samtykke, uanset om et menneske eller en maskine har skrevet det.

Når det går galt

Det går sjældent galt, fordi AI’en er for dårlig. Det går galt, fordi:

• et udkast går ud, uden at nogen har set det,
• ingen har skrevet ned, hvad der må stå, og hvad der ikke må,
• ingen ejer OK’et. Alle kan rette, og ingen siger ja.

Det, der hjælper, er faste regler for, hvad der kræver et OK, og en person med navn, der giver det. Ikke en større model.

Sådan gør OTTO

Det hele foregår i én tråd på telefonen. Mærket på hver besked viser, om den venter på jer, er sendt fra en skabelon eller bare er til orientering. Svar til kunderne og alt nyt i jeres navn venter altid på jeres OK, og det er jer, der sender dem. Skabeloner er faste tekster, I har godkendt. Jeres marketingansvarlige følger med og ringer, når der skal tales. Læs mere under Sådan arbejder vi.

Kilder

1. Artikel 50: Gennemsigtighedsforpligtelser (forordning (EU) 2024/1689) · AI Act Service Desk, Europa-Kommissionen
2. Transparency obligations under Article 50 of the AI Act (FAQ) · Europa-Kommissionen
3. Guidelines on the implementation of the transparency obligations under Article 50 of the AI Act, C(2026) 5054 · Europa-Kommissionen Se især punkt 30, 131 og 134–138.
4. Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (lov nr. 467 af 14/05/2025) · Retsinformation
5. Tilsyn med AI-forordningen · Digitaliseringsstyrelsen
6. Kunstig intelligens · Datatilsynet
7. Overførsler til USA · Datatilsynet
8. Spamforbuddet: vejledning 2021 · Forbrugerombudsmanden

Kilderne er tjekket 9. oktober 2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning.